Referencer

Workshop & oplæg

Redskaber til psykisk pres

Som DPO og med medarbejdere der arbejder med GDPR er vi udsat for et stort psykisk pres. Det manglede vi redskaber til at håndtere i en hverdag som et meget travl.

Workshoppen, hvor der var en god balance mellem ro og reflektion, og en blandingen af yderst brugbare fysiske øvelser, var et godt valg. – For mig var det virkelig en øjenåbner hvordan vores vejrtrækning og kroppens medfødte reflekser påvirker vores vaner og præstation.

Det er jo faktisk relativt små ting vi selv kan og skal gøre, og så sker der rigtig meget.

Anne-Lene spotter detaljen, og er god til at holde fokus og opmærksomhed på os deltagere.

Kamilla Malmbæk, Advokat, DPO, The LEGO Group

Styrkede fællesskab og gejst op til valget

Perioden op til et folketingsvalg er en super travl periode for os alle. Vi vidste, at vi ville have brug for at styrke fællesskabet og gejsten i de ofte lange arbejdsdage i vente.

Jeg havde tidligere mødt Anne-Lene på en workshop, hvorfor det var en no-brainer at bestille et oplevelsesforedrag.

Anne-Lene formidler med gejst, hvor det er svært, for ikke at sige umuligt, ikke at lade sig rive med. Hun taler levende, og er meget fagligt funderet og yderst generøs med sin viden.

Og så er det tydeligt at mærke, hvor meget hun brænder for at skabe udvikling hos dem hun arbejder med. Vi smiler stadig

Lillian Hansen

Fuldmægtig, Statsministeriet

In-house sparringspartner

Vi har brugt Anne-Lene som in-house sparringspartner i vores virksomhed

Hvor hun har hjulpet os med at kvalificere beslutninger i fht. medarbejdertrivsel og sundhed.

Som leder oplever jeg, at det kan være rigtig vanskeligt at vide hvad der er det rigtige at anbefale en medarbejder der ikke trives. Jeg ved ikke meget andet om fysiske skavanker og mentale udfordringer end hvad min egen erfaring rækker.

Derfor er det en stor hjælp, at kunne få professionel rådgivning og sparring af Anne-Lene

The LEGO Group

Anne-Lene kan arbejde på flere niveauer

En stor styrke er, at Anne-Lene kan arbejde på flere niveauer. Både med den enkelte medarbejder, med gruppen af medarbejderne i afdelingen og med mig som leder, med øje for vores virksomhed som helhed.

Som leder føler jeg mig ikke altid klædt godt på, når min medarbejder viser tegn på at mistrives.

Særligt svært er det at vide, hvordan og i hvilket omfang kroppen og sindet påvirker hinanden, og hvad der er “det rigtige” at gøre.

Heri er Anne-Lenes bidrag.

Jeg tænker, ideelt set, så burde alle virksomheder, både store, men især mindre, have en kompetence som Anne-Lene i deres HR-afdeling eller i deres sundheds- og arbejdsmiljøteam.

The LEGO Group

 

Stof til eftertanke

Anne-Lenes er en mester i tydelig og engagerende formidling. Hun har rigtig meget på hjerte, og hendes gejst smitter.

Det var tydeligt at Anne-Lene, på forhånd, havde sat sig ind i netop vores arbejde og udfordringer.

En virkelig god balance mellem aktive øvelser og reflektion, som alle var meget relevante for os.

For mig personligt gav det stof til eftertanke, at mærke, hvor kraftfuldt et redskab det er, at rette fokus styrker, og på det der fungerer, i stedet for alene at fejlfinde. Men også hvor svært det rent faktisk kan være.

Ja, og så er det helt umuligt at undgå at blive smittet med en god energi.

Jane Michaelis, Medarbejderkonsulent, LIDL Danmark

Øjeblikkelig og mærkbar effekt

Det har været spændende at blive sat ind i en anden tilgang til mentalt helbred, hvor forbindelsen mellem kroppen og psyken har været i fokus.

Under oplevelsesforedraget, som Anne-Lene udførte under vores Safety Week, blev flere fysiske hand-outs delt ud og kom i spil gennem øvelser, hvorigennem deltagerne kunne mærke effekten øjeblikkeligt og kunne tage redskaberne med hjem og fortsætte derhjemme.

Det har været et meget positivt møde med Anne-Lene, som har sat mange tanker og idéer i gang.

Henriette Hanne Nielsen, Health, Safety & Security specialist, LEGOLAND Billund Resort

Brugbart ind i hverdagen

Anne-Lene er eminent god til at forklare hvordan kroppen hænger sammen – så man, som menig mand, kan forstå det.
Det gør det lettere at tage fat i de ting man selv skal ændre, når man forstår meningen i hvorfor man gør det.
Dét at se kroppen i helhed og sammenhæng med toppen giver oplevelser af “aha”!    Hvad der ligeså gav virkelig god mening, var den måde Anne-Lene inddrager psykologien, og den rolle som tanker, følelser og almindelige reaktioner har indflydelse på vores måder at reagere på.

Hvad jeg synes til tider kan være komplekst, blev gjort håndgribeligt.
Det har været en øjenåbner, og er meget brugbart ind i hverdagen på jobbet.

Mandlig deltager, workshopforløb. Odense

Plads til masser af smil og humor

Vi havde tænkt på, hvordan og hvad vi, i vores virksomhed kunne gøre for at styrke fællesskabet. Vores ønske er, at medarbejderne både føler, men også har lyst til at tage mere ejerskab.
Workshoppen, som vi brugte på vores kvartalsmøde, ramte meget rent, og gjorde os skarpere på hvor vores sko strammede. Både i ledelsen, men også hos vores medarbejdere.
Anne-Lene tog vores problemstilling enormt seriøst, og skabte et trygt rum.
Det var rart, at selvom emnet var seriøst, at der var plads til masser af smil og humor.

Kiropraktisk Klinik, Vejen

Større forståelse for min krops reaktionsmønstre.

Jeg må rose dig for, den måde du videregiver dit budskab på.

I det hele taget har det været utrolig godt at få en logisk forklaring på vi menneskers nok ofte ubevidste handlemønstre, samtidig er du meget fysisk fortællende, og tilsammen giver det øvelserne en meget større forståelse og er samtidig underholdende.

Personligt oplever jeg at både øvelser og forklaring har givet mig en større forståelse for mine reaktionsmønstre.

Jeg er blevet langt mere bevidst om hvad kroppen fortæller, og kurset har givet små fif som kan hjælpe mig i hverdagen både på arbejde og privat.

Mængden af øvelser er overkommelige, og jeg føler ikke at jeg drukner i dårlig samvittighed, ved at skulle udføre et helt program hjemme.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale andre dette forløb af workshops.

Sekretær. Workshopdeltager, Herning

Det er jo en hel videnskab

Jeg føler mig meget bedre klædt på i fht. hvad der spiller en rolle i trivsel – og jeg er ret overrasket over, hvordan og hvor meget fysikken og psyken påvirker hinanden.

Det er jo en hel videnskab.

For mig er det rart at vide, at jeg altid har muligheden for at kontakte Anne-Lene – for selvom hun er konsulent, føles det som en in-house “wing-woman”.

Leder, Skanderborg Kommune

Referencer

1:1 sessioner

Jeg kender mig selv bedre, når vi skilles

Anne-Lene har en unik evne til at møde mig, så jeg kender mig selv bedre, når vi skilles igen. Hun formår ved hver setting at balancere som den brugbare ekspert. – For mig er det brugbart, at Anne-Lene inddrager sin ekspertviden og instruktion i mødet med mig præcis dér, hvor jeg er parat til at invitere nye vinkler ind i mit mindset.

Psykolog, 53 år, Sønderborg Kommune

Som at gå til psykolog – med hele sin krop

Et samarbejde med Anne-Lene er helt unikt –  fordi vi kommer hele vejen rundt.

Kombinationen med fokus på det fysiske samtidig med det mentale, giver en virkning og oplevelse af, at føle sig som et samlet menneske.

Anne-Lene er god til at lytte og til at ”puffe” til en, og guide og vejlede til at lytte til kroppens signaler.

Jeg har en oplevelse af, at jeg ikke blot fysisk, men også mentalt bliver løsnet op og ”nulstillet” i mit samarbejde med Anne-Lene.

Kvinde, 37 år,  Vejle

Anne-Lene har en unik evne til at møde mig, så jeg kender mig selv bedre, når vi skilles

Bevægelse og udvikling beskriver bedst mit udbytte af samarbejdet med Anne-Lene.

Hun har en coachende rolle og med stor indføling og faglighed hægter hun sig på de livstemaer, der er vigtige for mig.

Anne-Lene har en unik evne til at møde mig, så jeg kender mig selv bedre, når vi skilles igen.

Hun formår ved hver setting at balancere som den brugbare ekspert, og inddrage sin ekspertviden og instruktion i mødet med mig, præcis dér, hvor jeg er parat til at invitere nye vinkler ind i mit mindset.

Anne-Lene har tilført simple men powerfulde værktøjer. Det var det der skulle til, for at jeg igen kunne bevæge mig fremad.

Psykolog, 53 år, Sønderborg Kommune

Vejrtrækning – Kan det være så svært? 

Hvis du som mig tænker, ja! Så kan jeg varmt anbefale et samarbejde med Anne-Lene.

Jeg fik en kæmpe aha oplevelse, efter at jeg i flere år har haft problemer med at trække vejret korrekt.

Har trukket vejret meget overfladisk, og ikke ned i maven. Det har for mig altid været meget unaturligt og anstrengende, når jeg har prøvet at trække vejret dybt ned i maven, og ikke i brystkassen.

I en session bruger Anne-Lene sine hænder, og trykker mig på toppen af hovedet, ikke noget jeg tænker yderligere over, indtil jeg pludselig kan mærke, at jeg helt ubesværet trækker vejret helt ned i maven!

Det var en fantastisk følelse, og jeg var sikker på at det kun lige var dér det fungerede, men 3 uger efter behandling var det stadig meget mere naturligt og let for mig at trække vejret ned i maven.

Jeg kan ikke forklare med fagord hvad det er Anne-Lene kan eller gør, men har du som mig problemer med vejrtrækningen, så kan jeg varmt anbefale det!

Jeg er normalt meget faktaorienteret, og skal kunne forklare hvad der gøres osv.

Det kan jeg ikke her, men jeg kan mærke at jeg for første gang i mange år endelig trækker vejret på en måde, der hjælper mig til færre smerter og spændinger og en hel masse mere.

Jeg kan ikke italesætte nok, hvor stor en betydning korrekt vejrtrækning har for hele kroppen og ens velbefindende

Katarina Bang, 34 år. Kolding.

Derfor er hun blevet et vigtigt følgeskab for mig.

Altid et både trygt og fortroligt rum at være i.

8 år tilbage, skuldrende sad under ørerne, vejrtrækningen helt øverst i brystet og der var ”bobler på hjerne” – mit helt eget kendte stress-symptom.

Et møde med Anne-Lene kunne ikke fikse det, hvilket heller ikke var forventet, men det kunne gøre en markant forskel, og over tid skabtes der forandring.

Forandring der den dag i dag er helt afgørende for mig at vedligeholde. 

Først og fremmest har hun lært mig at trække vejret, og netop dét er vi stadig jævnligt nødt til at finde tilbage til.

Et sted hvor hun hjælper mig med at mærke efter i kroppen og toppen, nogen gange før jeg selv opdager det.

Netop derfor er hun blevet et vigtigt følgeskab for mig. Et følgeskab som troligt vedligeholdes måned på måned.

Nogle gang er det bare fordi det er rart, rart at checke ind – et pitstop, som sørger for at jeg “kører godt”. Andre gange kan jeg i den grad mærke at det er nødvendigt, og med kyndige hænder lykkes det Anne Lene at formidle og guide til omsætning af kroppens sprog.

Anne Lene er optaget af det hele menneske, og hun formår at formidle sammenhænge så det forståes.

Det er altid et både trygt og fortroligt rum at være i.

Min begejstring lader jeg gerne smitte, og jeg  giver den gerne videre. Således har Anne-Lene formidlet viden og praktik til mine medarbejdere og endnu vigtigere også til mine børn.

Det er jeg dybt taknemmelig for.

Skoleleder, Jette La Cour Landergren 48 år, Vojens

Justere min hverdag for at få mere energi

Jeg kom til Anne-Lene med et sensibiliseret nervesystem, der har givet mig smerter og begrænset min fysiske aktivitet i næsten 10 år.
Jeg har prøvet alle mulige typer af behandling uden hjælp. Da jeg lidt tilfældigt kom i kontakt med Anne-Lene, mødte jeg for første gang en person/behandler, der fuldstændig forstår, hvad jeg kæmper med. Det var en kæmpe lettelse endelig at blive forstået og få forklaret, hvordan mit system (krop, hjerne m.v.) fungerer.

Anne-Lene er let at snakke med og en god sparringspartner/coach, der altid har et kompetent og meget ofte forskningsbaseret svar på det, jeg oplever med min krop. Man føler sig virkelig i gode hænder, og der er ikke den udfordring Anne-Lene ikke har et forslag til løsning på. Hun har bl.a. hjulpet mig til at vurdere, hvordan jeg kan justere på min hverdag for at få mere energi og undgå smerterne bliver for slemme. Det har bl.a. resulteret i, at jeg har tilpasset min arbejdstid, så jeg har en tre-dages weekend til at restituere i.

Annette Rohde, HR Consultant KIRKBI, Billund

Kontakt mig

+45 2655 8874

hej@annelenenielsen.dk

Få 3 intelligente øvelser der bringer kroppen på banen

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

You have Successfully Subscribed!